Sergio har jo været overbevist om, at det ville være alt for besværligt at tage Crilli med på camping ved havet...

Men i august kunne jeg ikke længere overskue endnu en sommer uden havbade, og da jeg som alternativ meddelte ham
at så kunne han bare bliver hjemme i Via Plana.....

Vi forhørte os hos den store Marina di Venezia, der yderst på Cavallino tangen har hele 300 "hundepladser".
De svarede først, at alle pladser var optaget, siden at vi kunne reservere, og den 14. august om aftenen, at vi kunne da bare komme forbi.

Det lød ærlig talt ikke specielt velorganiseret - og da vi samtidig på flere campingsider læste, at mange danskere foretrækker Marina di Veneia fremfor Union Lido fordi man dér åbenbart gerne må larme efter kl. 23 - så stod det klart, at det nok ikke er et sted for os.

Så vi skrev den 14. august om aftenen til den "lille" 3-stjernede Camping Europa og næste morgen lå der en mail om at vi skulle bare bekræfte vores bestilling, så var der en "hundeplads" til os.

Vi fik teltet ned fra skabet, hvor det havde ligget og samlet støv i de sidste 5 - eller er det 6 - år, vi ikke har været campister?

Vi hentede et styk campingbord, tøjsnore og megaledningen i kælderen, og kl. 11 var vi klar til at køre.

Kl. 16 var vi på pladsen og fik hurtigt sat telt og resten af vores beskedne udstyr op.

Vi tilhører med telt, luftmadrasser og en nøgen pære som eneste aftenbelysning klart den moderne campist-underklasse.

Luftmadrasserne måtte vi endda ud at købe, da teltet var sat op - og én af dem var hullet - så den fik Sergio!
Han mener jo, han er en sej vildmand, der sagtens kan sove på jorden.
Han indrømmede dog, at en luftmadras ER bedre MED LUFT i, da vi dagen efter fik den byttet...

Vi klarede os også fint med en køletaske med vand i og uden satellit-tv i 8 dage!!!

I stedet nød vi - som med Aaaannaliiiisa på Unionen >> - at kigge på vores naboer:

Tyskeren Andreas, hans kone og datter var vores "favorit-program".
De talte ALDRIG med hinanden. Men de havde åbenbart været på pladsen i mange år, for de kunne også lidt italiensk og havde mange venner - men med hinanden talte de ikke.

Andreas´s kone nåede aldrig på stranden. Til gengæld fejede hun tæppet i forteltet fem gange om dagen og vaskede de to hundes skåle OG UNDERSKÅLE lige så mange gang - dog ikke i mineralvand!

Vi blev via nabo-kiggeriet også temmeligt overraskede over at finde ud af, at Crilli overhovedet ikke er forkælet:

1: Crilli havde ikke sit eget "hunde-telt" til sin pude og sit legetøj
2: Crilli drak under hele opholdet postevand og ikke mineralvand som nabohundene
3: ...og så spiser Crilli kun hundemad - ikke homogeniseret babymad direkte fra de små glas...

Men hun overlevede - og har store evner som landskabsarkitekt:
Hun flyttede hver dag mange tons sand på det stykke strand, hvor det var accepteret - om end ikke lovligt - at vi havde vovserne med.

Så vi skal helt sikkert på hundecamping igen til næste år - og dennegang med super-tjekket sølvfarvet mini-køleskab - og en el-kogeplade.
Ikke at det gør os til mindre underklasse.
Men når der nu er strøm på alle pladser, hvorfor så ikke gøre sig det lidt behageligt og slippe for køletaske-halløjsa og gas-flasker.

Bare vi aldrig bliver så avancerede som Andreas foran os:
Det tog ham og fruen to-en-halv dag at pakke campingvognen ned...

Men så blev alle ledninger og snore også først vasket af fruen, og siden med nærmest waterpas-lignende præcision rullet i lige lange løkker. Ikke noget med bare rundt om albuen her!

Selv Gammel-Oles temmeligt omstændelige måde at rulle ledninger sammen var det rene amatør-arbejde i forhold til Andreas´ teknik!!!!

Heldigvis har jeg aftalt med Sergio, at han stopper mig den dag jeg siger, at det kunne være rart med et tæppe i forteltet og en lille blomsterting i vinduet...

Nå, men er så vores ferie-foto: