FOTO
PÅ VEJ
Marias digt
til Mor
(Maria er min grandniece - hun er Gerdas og fætter
Lau´s datter)
De Gyldne Øjeblikke!
De gyldne øjeblikke
fra dit liv, ligger dybt herinde som mit strålende minde. Du er væk foraltid
du havde kræft, og den overvandt dig!
Jeg sidder her tilbage med minderne
om dig, en tåre løber stille ned af mine kinder - jeg
vil aldrig glemme dig.
For du var en del af mig en del af min verden!
Jeg vil altid huske dig som et varmt menneske, jeg vil aldrig glemme dig.
Der var et specielt bånd imellem dig og mig, det vil være her til evig
tid!
Du vil altid være den der stod mig nær, du vil altid være her
dybt herinde vil du forevigt være mit strålende minde! Min stjerne der
lyser på min vej.
Jeg kigger op i himlen der ved jeg jeg har dig
Vi savner dig her!
Du er stjernen der viser mig vejen, frem imod mine
fremtidige mål. Du vil foraltid være her i mit sind. Dybt herinde vil
du være mit strålende minde!
Du har betydet meget for mig i min barndom
og i mit voksenliv, du var altid sprudlende af energi som kunne sætte mig
fri! En dame med sine egne holdniger og meninger!
De gyldne øjeblikke
toner frem fra mit sind, nu lukker jeg mine øjne, nu lukker jeg alle mine minder
om dig ind.
Du vil altid sidde her tæt ved mit hjerte som min egen fugl,
min lærke der søger et skjul her ved mit hjerte...
Du er min stjerne på
min vej! alle de oplevelser vi har haft sammen bliver til gyldne øjeblikke
i min erindring.
Mine minder som fremstår klart og tydeligt - alt jeg
kan sige nu er tak for alt til dig fra mig!
Selv om sorgen kan være stor,
er det rart for mig at vide, at du har fået fred fra denne jord.
Du er
min stjerne der blinker ned til mig, den stjerne der viser mig hen i den rigtige
retning. Den stjerne der altid følger mig på vej ....
Din livs flamme
er brændt ud , som en smuk solnedgang der fader ud i havet.
Din
rejse vil blive lang og god, så jeg vil sende dig godt på vej - tak for alt fra
mig!
Du vil foraltid leve her i vores hjerter, nu har du ikke længere
flere smerter.
Jeg ser dig flyve højt op i himlen, som den smukkeste somerfugl
du bruger dine vinger, til at komme højere op og for at søge et skjul, du
flyver højt op i himlen, der ved jeg at jeg har dig!
De gyldne øjeblikke
- de oplevelser, vi har haft sammen dem kommer jeg ind i en ramme af minder.
En
tåre triller stille ned af mine kinder!
Tak fordi jeg lærte dig at kende,
Gylddne øjeblikke fra dit liv toner frem i mit sind, nu lukker jeg mine
øjne.
Nu lukker jeg alle minder ind om dig, lukker jeg herind dybt i mit
hjerte.
Vil du altid være den lærke, der søger et skjul.
Den stjerne
der blinker ned til mig, den stjerne der altid følger mig på vej!
Jeg
finder et billede frem af dig, de gyldne øjeblikke jeg har her i min erindring
fra dit liv.
Vil jeg altid huske, aldrig viske dem ud, jeg vil til hver
en tid mindes dig.
Du vil forevigt stå klar, du er det bedste minde jeg
har!
Nu vil jeg sende dig afsted, nu vil jeg sende dig på vej.
Jeg
vil gemme alle de gyldne øjeblikke dybt herinde som mit strålende minde om dig,
jeg vil sende dig på vej på din lange rejse - som bliver god...
...nu har
jeg fattet mig mit mod til at sige tak for alt, hvad du har givet - gyldne
øjeblikke fra dit liv vil jeg ikke bare lad stå til og ligge, nej jeg vil hive
alle minderne frem om dig jeg har her dybt i mit sind.
Du vil forevigt
stå klar, du vil altid blive det bedste minde jeg har! |
Side 1: SOM JEG HUSKER LIVETS GANG... Mine
Forældre: Min Far, Laurits Herman Nielsen, var Gaardmandssøn fra
Brovst og vokset op i en Søskendeflok på 13. Min Farfar var en kendt mand på
egnen under Navnet ”Kaare-Kresten”. Det var almindligt med sådan et Kaldenavn
dengang. (Foto af min Far med Forældre og Søskende)
Min Mor,
Inger Marie Sørensen, var Gårdmandsdatter fra Aarup ved Skovsgaard og vokset
op i en Søskendeflok på 6. Min Morfar var ligeledes en kendt mand under Navnet
”Søren-Skomager”. Han misteded sin unge Kone og var alene om at opdrage De
6 Børn i alle årene. Den ældste Moster Margrethe var konfirmeret, og den yngste
Moster Anna var 3 år . Der kom aldrig Husbestyrerinde eller anden hjælp. Da
Moster Margrethe fik Plads på ”Kokkedal” tog min Mor over – og senere Moster Anna
- det var utrolig og beundringsværdigt!!! (Foto af Min Mor med Søskende
og deres Far)
Min Mor og Far var begge født i 1897 og de blev gift
i Torslev Kirke den 23.september i 1921 og min ældste Bror Ingemann, blev født
9. april April 1922. Foto af Far og Mor det år de blev gift. De måtte
rejse til Aalborg for at blive fotograferet.
Min Far var udlært
Murer og de bosatte sig i Øster Svenstrup på Bakken ved Landevejen, hvor min Mor
kunne se hjem til sit Fødehjem i Aarup. Der var lidt landbrug til – et
par Grise til opfedning, en Fedekalv og en So samt Høns og Gæs og så skulle Markerne
vel sås til (i Fritiden). Der var 8 tønder land og kornet blev høstet
med le.
Far cyklede hver dag til Aalborg sammen med to andre for at arbejde
som Murer og så kunne Mor med de fem børn, som kom hurtigt (Ingemann 1922, SØREN
1923, Ellen 1925, KRESTEN 1929 og jeg i 1931) passe det derhjemme. (Foto
af Ingemann og Søren, og mine Forældre ved Spisebordet)
Cykleturen
for vores Far og hans kammerater var på ca. 30 -35 km og der var grusvej det meste
af turen. De mødtes og cyklede sammen. Jacobsen fra Torslev kom ad Månevejen
og Wiese fra Sønderøkse kom i Halvrimmen, og de arbejde 6 dage om Ugen og det
var 10 timer om dagen!!!! ALTSÅ 60 TIMER OM UGEN De store Ejendomme på
Aalborgsiden ved Limfjordsbroen har vores Far været med til at bygge i 1920´erne.
Mine tre ældste Søskende blev født i Øster Svenstrup: Ingemann,
Søren og Ellen.

Mine Forældre flyttede i 1926 med de tre Børn til Vester Torup, hvor de fik en
større Gaard, hvor min Bror Kresten blev født i 1929.
Gården brændte desværre
,men min Far, der jo var Murer, byggede den op igen og den står der endnu. Den
hedder ”Meldgaard”. Jeg kørte min Mor, som døde i 1982, flere gange til Vester
Torup for at se den.
Min Mor har fortalt mig at der var fine udskæringer
på panelerne over Dørene i Stuerne og at de fik Porcelæns-Kakkelovn. Jo det må
have været” flot”.
Jeg så det selv på én af Turene med min mor. Men
det har nok været ekstra ”flot” at der også blev til Bil. Der var ikke ret
mange der havde Bil på det tidspunkt.
Desværre kom KRISEN med Børskrak
i NewYork i 1929, og den bredte sig, og blev til en GLOBAL og GRUSOM KATASTROFE
for både høj og lav.
Marie Godiksen fra Torslev skriver i sine Erindringer
om hvordan hendes Far hjemme på Gaarden druknede smågrisene i Kloakken, fordi
de var usælgelige, og om at hendes Far måtte sælge Heste for at kunne udbetale
Løn til Karlen på Gården til 1.november (Løn udbetaltes kun hvert halve år 1.
nov. eller 1. Maj ).
Personlig kan jeg ikke skrive om KRISEN, men jeg
ved, at den kom til at præge mine Forældres Tilværelse på en grusom og tragisk
Måde. Og krisen kom til at sætte dybe spor også i mine Søskendes og mit
Liv...
fortsættes
- side 2 >> |