| 29.06.2006
Fyret
fordi hun var for fed
130 kilo. Det er, hvad Mariane Steffensen
vejer. Og det er den direkte årsag til, at hun blev fyret efter blot fire
dage i sit nye job som receptionist. Det skriver B.T. torsdag.
Sagen
er principiel, og ender nu i retten.
- Vi mener, det er i stird med lov
om forskelsbehandling, og derfor rejser vi den nu ved domstolene, siger næstformand
i HK Mette Kindberg.
Efter bare fire dage i sit nye job, modtog 44-årige
Mariane Steffensen fra Haslev på Sjælland til sin store overraskelse en fyreseddel
fra sin chef, revisor Per Jacobsen fra Mer Revision i Roskilde.
Da Mariane
Steffensen bad om en uddybning af grunden til fyringen, lød den:
- En
af de væsentlige faktorer var din vægt/størrelse. (...) din vægt og dermed dit
»image« er noget, du bliver nødt til at få gjort noget ved, hvis du vil gøre dig
håb om at få et varigt job på et kontor.
- Jeg blev helt slået ud. Jeg
havde slet ikke haft fornemmelsen af, at det ikke gik godt. Kan det virkelig passe,
at jeg ikke kan være på et kontor, fordi jeg har den vægt, jeg har? spørger en
tydeligt mærket Mariane Steffensen.
Revisor Per Jacobsen, der personligt
udvalgte og ansatte Mariane Steffensen, står ved den usædvanlige fyring og kan
ikke se noget forkert i begrundelsen.
- Jeg er i min gode ret til at sige
hende op. Jeg skrev en uddybning for at være en flink fyr, siger han til B.T.
(Kilde:JP)
| Hørt
på stranden ved Union Lido, Cavallino, Venedig: "Det er fandeme
også for dårligt, at folk uden børn ligger og optager plads i strandkanten. De
kan da nok regne ud, at os med små børn skal ligge der for at holde øje med børnene"
Jeg gemte mig bag min italienske avis, og lod
helt som om jeg var italiener, for ellers havde min landskvinde fået svar på tiltale,
og atmosfæren var blevet ødelagt.
- Totalt ødelagt!!!
Adgang
forbudt for fede barnløse rygere - og tænk, hvis vi havde haft
hund dengang..... Ikke nok med, at vi skal diskrimineres, fordi
vi er for fede*, fordi vi ryger** og fordi halvdelen af os er kvinder***, nu skal
vi åbenbart også diskrimineres, fordi vi ikke har børn, og dermed fratages vores
ret til at nyde en velfortjent ferie. Livet var sgu nemmere,
da vi alle sammen hadede negre, jøder og naboen! * I USA (men
sikkert også her hos os i Unionen!) tjener fede mennesker mindre og går på pension
med gennemsnitligt 100.000 dollars mindre end de magre. I den vestlige
verden bruger folk i dag flere penge på fitness og slankeprodukter, end de bruger
på at købe (discount-) mad. **Og sundheds-apostlene er klar til næste
korstog. Mod de fede. Efter med succes at have skabt gigantiske
verdensomspændende (økonomiske!) imperier mod først blodtrykket, siden røgen og
sidst, men absolut ikke mindst (nu er de jo i træning!), det nytteløse kolesterol-cirkus,
er tiden kommet til de fede. Imens lever vi længere end nogensinde,
og skal endda ikke længere frygte at dø med voldsomme smerter, fordi selv lægerne
omsider har accepteret, at smertebehandling også er en del af deres job.
Det finder vel selv sygeplejerskerne også ud af en dag. Det er
ganske umoralsk at sige det, men jeg gør det netop derfor alligevel.
I vores heldige halvdel af verden er problemet ikke, at vi er for fede, ryger
eller ellers nyder livet, men at vi trods "apostlenes" dommedagsproblemer om vores
helbred, faktisk lever for længe! Italiens største økonomiske problem
er faktisk den lange levealder.
Pensioner koster. Dagens
italienske pensionister har arbejdet i maks. 35 år, d.v.s. at mange kunne som
nogle og 50-årige se frem til en mindst lige så lang pensionist-tilværelse.
De ældre belaster sundhedssystemet - mere end rygere og fede! - Og antallet
af deprimerede ældre, der ikke kan se en mening med tilværelsen stiger i øvrigt
foruroligende. Dagligt at se ældre, hvis krop holder ud - trods stærkere
cigaretter, højere alkoholforbrug og federe lasagna`er i deres tid - men hvis
hjerne ikke kan følge med, er uhyggeligt. Tænk, hvis sundheds-korstogenes
tusinder af ansatte, de frivillige millioner prædikanters energi og pengene i
rotation omkring dem, i stedet blev investeret i at gøre de gamle glade og nyttige!
I øvrigt viser et - af alle medier overset - forskningsprojekt, at
rygere har meget mindre risiko for at blive syge af Alzheimer…. ***
Kvinder. Et lovforslag vil omsider gøre det muligt for forældre selv at bestemme
deres barns efternavn i Italien.
I dag er mandens efternavn obligatorisk.
Kommentar fra Mussolinis arvtagere i regeringspartiet National Alliancen:
- Det er ikke en god ide. Forældre har i dag svært nok ved at blive enige
om fornavnet, så hvorfor give dem mere at diskutere. Søstre, der
er lang lang vej endnu…. Samme partis politiske talsmand blev i sommer
interviewet - om hvad er underordnet, for svaret var som følger: - Det har
jeg selvfølgelig en mening om, men det er lige meget. Det er noget Berlusconi
tager sig af, og det er ham, der bestemmer. Og det svar var ikke en bebrejdelse
af Berlusconi. Længe leve demokratiet
Som Gandhi sagde,
da han i England blev spurgt om, hvad han mente om demokratiet:
- Det
ville da være en god ide! Vil du kigge bag sundheds-korstogene, så klik
ind på den aldeles politisk ukorrekte side www.forces.org, hvis mål er
at afsløre manipulationen og de skjulte (medicinale) interesser i denne succesrige
branche. Om manipuleret forskning - www.junkscience.com
>> 
Godt efterår - med røg, sprut og dejlig mad efter behov. Må nydes
både med og uden børn! Charlotte |
|