SYLLE-GYLLE 16

26.12.2007 (Berlingske Tidende)
En ny dansk undersøgelse viser, at et specielt fedtstof tre-firedobler
risikoen for at få en blodprop i hjertet.
Fedtstoffet skyldes ikke dårlig livsstil, men arv.

(...endnu en gang har sundheds-korsridderne
i årevis gjort ALLE uden undtagelse "smør-bange".
Men lur mig: det stopper sgu ikke deres korstog...)

Når man behandler blodprop-patienter og folk i risikogruppen for at udvikle sådanne,
måler man først og fremmest på kolesteroltal og triglycerid-tallet, mens et fedtstof,
der hedder lipoprotein(a), ikke hører hjemme i manualen på hjerteklinikkerne.

Tidligere har netop de fedtpartikler været under mistanke for at øge risikoen for
hjertesygdomme, men det er aldrig blevet påvist i nogen større undersøgelse.

Men det er det nu, og det viser sig, at lipoprotein(a) er
den hyppigste arvelige faktor i hjertesygdomme overhovedet.

1. Smerten ved at føde...

2. Deres alkoholforbrug ...

3. Hvor hårdt det er at gå på arbejde:
Enhver udearbejdende mor kender spørgsmålet om, hvordan i alverden hun får tingene til at hænge sammen med både job og børn og det hele.
Men sandheden (som mænd har kendt og levet højt på i årtier) er, at det er lettere at gå på arbejde end at passe børn derhjemme.
Selvfølgelig kan det være krævende at gå på arbejde hver dag.
Men du kommer trods alt sjældent ud for, at dine kolleger klynger sig fast til dit ben og skriger, fordi du gerne vil på toilettet eller have dig en kop kaffe.

4. Konkurrencen:
Så stol aldrig på en mor, som prøver at bilde dig ind, at hun ikke er konkurrenceorienteret...

5. Hvor meget de afskyr deres partnere:
Hvor mange af os har ikke fantaseret om partnerens død, mens vi stod og skurede det lokum, han aldrig nogensinde har gjort rent?
De færreste af os erindrer også at have hørt om den del af vielsesritualet, der handler om, at vi forpligter os til at huske hver evig eneste aftale i familiens kalender fra fødselsdage til skolearrangementer.

6. Hvor meget de afskyr deres børn:
Vi elsker vores børn, ja, vi har jo opgivet både vores
ungdom og gode udseende for deres skyld.
Men det betyder ikke, at vi ikke fra tid til anden betragter
dem som de små krævende bæster, de jo er.

7. Hvor meget de hader deres barnløse kolleger

8. Mængden af tid deres børn bruger foran en tv-skærm

9. Mængden af junkfood deres børn spiser

10. At de ikke kan lide deres venners børn

Fra TimesOnline Klummen "Alpha Mummy" >> -
gengivet af Berlingske Tidende 13.12.2007

SYLLE GYLLE 14 - 21.11.2007

Visionsløse velfærdsklynkere

Berlingske Tidende:
»Forældrene forlader sig mere og mere på, at det er skolens og samfundets opgave at informere deres børn om sex,« siger Charlotte Wilken-Jensen fra gynækologisk obstetrik på Amtssygehuset Roskilde og leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik.

Det forholder sig endnu værre:
Danske forældre er overbeviste om, at ansvaret for deres børn i hvert fald ikke er deres, men udelukkende en opgave for skolen og "samfundet".

En konservativ politikker tillod sig i den netop overståede valgkamp at sige, at naturligvis "skal børn have sund mad i skolen, men at det nu engang er forældrenes opgave at sørge for den sunde mad".
SIKKE EN GRIM OG OND MAND.....

Københavnske socialdemokrater

Samme dag skriver Tanten, at alle danskere ender med at tale købenavnsk, fordi dialekterne er ved at uddø.

Det passer jo så fint med, at alle uanset hvem de måtte have stemt på den 13.11. også er blevet visionsløse socialdemokrater
- undtagen naturligvis det lille nostalgi-parti Enhedslisten....

Salig Erhard Jakobsen advarede i min barndom i tide og utide mod
"de røde lejesvendes" indoktrinering.

Spildte ord....

FOR FÅ advarede mod den smukke og velmenende men dræbende og socialdemokratiske tanke om "velfærd fra vugge til grav":

Resultatet af denne materialistiske og visionsløse ideologi er en nation af ansvarsløse velfærdsklynkere, der sikkert snart slutter sig sammen og anlægger fælles sag mod "samfundet" fordi de ikke er lykkelige hver dag, hele dagen....

"SYLLE-GYLLE 13"

Oktober: Moderne dansk samfunds-logik:

Der skal skattelettelser til for at motivere rige danskere
til at gøre en ekstra indsats
De velstående skal med andre ord motiveres med flere penge...

For at motivere fattige danskere skal det gøres sværere at få arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælpen skal skæres...
For at motivere de fattige skal de altså gøres endnu fattigere!!!

Branden på Christiansborg - 1884/1992 Min praktik på Berlingeren begyndte med noget af en klassiker - både forside og masser af sider i avisen til teamet den dag. Christiansborg brændte nemlig min første dag på Berlingeren. Jeg ved ikke om journaliststuderende i dag også skal læse Danmarkshistoriens første reportage - Herman Bangs reportage fra Christiansborgs brand i 1884 - ellers kan den anbefales. Bang var i øvrigt heller aldrig helt sikker på, hvad han "skulle være" og han var heller ikke bange for at engagere sig. Herman Bang >> "Branden" - Nationaltidende 4.10.1884 >>

Sådan så den ambitiøse Berlingske praktikant ud i februar 1992

Det begyndte ellers forrygende...
Først et halvt år på Børsens Nyhedsmagasin - hvor jeg fik lov til at skrive "bløde" artikler, og overlevede uden i øvrigt nogensinde at lære at "knække" et regnskab - og fra 1.2.1992 et helt år hos "Tanten i Pilestræde":

- Du skal ikke blive for engageret, lød chefredaktør Bistrups råd, da han - noget skeptisk - sendte mig ned for at dække mordet på mafiadommeren Borsellino >> i sommeren 1992.

Et dårligt råd i øvrigt.
Naturligvis skal du engagere dig, når tingene sker!
Og holde afstand, når du skriver eller speaker!

Redaktøren havde hørt, at praktikanten kunne italiensk, og selv om jeg altså ikke lyttede til hans råd, blev artiklerne åbenbart så gode, at jeg efter sommeren fik opfyldt mit dengang hedeste ønske:

At komme på Folketinget det sidste halve år af min praktik.

Jeg fik absolut ikke væltet nogle regeringer i det halve år.

Men jeg fandt ud af, at Poul Nyrup Rasmusen altid havde god chokolade på sit kontor - og så jeg hadede jeg i øvrigt hver eneste dag "på Borgen".

(Jeg sagde "farvel" med et interview om min "hamburgersamling" >> og en artikel om Sergios manglende røv >> - ikke særlig elegant, men det havde en positiv terapeutisk effekt!)

Min medpraktikant Hans Davidsen-Nielsen hadede derimod mig:
Hans´ ambition var også praktikantpladsen på Borgen - men han har nu klaret sig alligevel!
Jeg håber, jeg er undskyldt?

På Berlingeren elskede jeg Bagside-redaktion, og jeg har aldrig hverken før eller siden fået så mange læserreaktioner som dengang jeg på bagsiden skrev om et lille hæfte med titlen:
"Er sten levende?" >>.

Den oplevelse havde heldigvis sat tingene lidt i perspektiv inden den traumatiske oplevelse med Folketings-praktikken.

I dag er jeg da glad for, at jeg fik min vilje og mine ambitioner afprøvet med både Børsens Nyhedsmagasin og Berlingeren med Borgen opfyldt.
Om ikke andet så fandt jeg ud af, at det IKKE var det, jeg ville.

Men Middelfart Folkeblad (...og det her er så undskyldningen for at jeg først sagde ja og siden nej til dén praktikplads) og Femina havde helt sikkert været en kombination, der havde sparet nogle tårer, pjækkedage og depressioner....
Men man kan jo ikke altid ramme den rette hylde...

Godt nok ville jeg stadig vælte regeringer, men jeg havde da heldigvis fundet ud af, at jeg morede mig en del mere med at skrive de såkaldte "lettere genrer".

De "lette" historier morer mig stadig mest, og måske netop fordi jeg skriver mest af den slags, er det heldigvis i dag uden gråd og tænders gnislen, at jeg i ny og næ også skriver og speaker om regeringskriser, mafia, terrorisme og andet "tungmetal".

Men inden det kom så vidt, var det i 1993 ved at gå helt galt...

Hovedopgaven på DJH blev om de sicilianske kvinders kamp mod mafiaen >> - skrevet den målgruppe, der læser "Femina" og "Alt for Damerne".

Den målgruppe - og i dag naturligvis også danskere med interesse for Italien - er nemlig lige mig.
Det lærte min forfejlede ambitiøse praktiktid mig i det mindste.

Niels Krause Kjær - der dengang både var censor på DJH og som praktiserende journalist en ægte "forside-junkie" - læste min opgave igennem og gav dumpekarakter få dage før eksamen!
(Det tog nogle år - men efter at hans "Kongekabale" så glimrende beskrev Borgen og klimaet derinde har jeg tilgivet ham.)

Jeg overvejede før eksamen hvilket træ - dengang var de ret små - i Atriumgården på DJH, jeg skulle hænge mig i, når dumpekarakteren kom.

I stedet blev det til et 11-tal, og censor Kate Bluhme - der har overlevet Borgen i mange år - har aldrig helt tilgivet, at jeg efter eksamen meddelte, at jeg overhovedet ikke var sikker på, at jeg skulle være journalist - nu jeg lige officielt var blevet det!

Siden blev det allivel til en årerække som korrespondent i Italien for Fyens Stiftstidende, kombineret med freelance-artikler, forskellige jobs på Det Danske Turistråd i Milano, oversætter af tekniske manualer, endog et efteruddannelseskursus for danske journalister i Milano, og fra 1996 masser af rejser med danske forretningsfolk, politikere, fodboldfans og andre glade gæster.
(Brixtofte har i øvrigt aldrig drukket dyre vine på nogens regning på mine rejser!)

Rejseleder-jobbet er en strålende måde at lave direkte kommunikation på, så det er stadig en fast - og elsket - del af mit liv som freelance-journalist i Italien.

"Friheden" som freelance er også friheden til at arbejde 80 timer om ugen, holde 16 fridage i første halvår af 2007, afbryde ferien for at lede efter en cykelrytter, og skrive om alt fra brændeovne til regeringskriser...

Freelance er også at få sine artikel ideer stjålet af danske medier (så derfor får de ikke længere forslag fra mig.
Men jeg kan se, de lader sig inspirere af mit webmagasin, og det er helt OK.
Specielt, når de sætter kilden på!).

Freelance livet er også friheden til at blive aflønnet dårligere end en arbejdsmand af Danmarks Radio, men lad det nu hvile.

Og som en total overraskelse ved jeg faktisk en hel del om opera i dag.

I de forløbne 14 år har der været masser af både op- og nedture:

Jeg er blevet kaldt en "klam ådselsæder" af chokerede italienske slægtninge udenfor lufthavnen i Linate en oktoberdag i 2001 >>, og sådan føler man sig også, når man "jagter" listen med de dødes navne, og adrenalinen er helt oppe at køre, når man som den først får fat i den og faxer den hjem til redaktionen fra et biludlejnings-kontor i lufthavnen.

Jeg har grædt til både Antonio Currás >>, Paolo Borsellinos >> og Pantanis >> begravelser, og jeg er stadig tykt fornærmet over at Ivan Basso løj mig op i ansigtet om sit doping-forsøg sidste sommer.

Men jeg har også spist og drukket og skrevet og fortalt om det bedste mad og den bedste vin, der findes på jorden - i Italien.

Journalist-titlen har givet mig det privilegium at møde masser af glade, vrede, triste og ikke mindst lidenskabeligt engagerede mennesker fra parmesan-ostemagere til cykelryttere, fra kloge til meget dumme industribaroner og politikkere, og en hel del såkaldte helt almindelige mennesker.

Og jeg har fået lov til at fortælle deres historier.
FEDT!

Og råmaterialet til de tusindvis af artikler om Italien, jeg endnu ikke har skrevet, er lige udenfor vinduet....

Vigtigst af alt er nemlig friheden til at skrive om lige nøjagtig det jeg har lyst til.

Det kan jeg i dag, fordi jeg siden 2000 har kunnet skrive "Web Editor - www.italy.dk" på mit visitkort, og jeg er i dag temmelig sikker på, at jeg vil fortsætte med at være journalist.

Pyt med at jeg - endnu! - ikke har fået væltet nogle regeringer:
I Italien er de jo eksperter i at vælte sig selv!

Det er alligevel verdens fedeste job!

- Sig mig, har I nogensinde tænkt over,
om stuepigerne gør fjernbetjeningen ren.

-Næ, jeg var ikke den eneste, der faktisk aldrig havde tænkt lige netop over det.

- Og man ved jo aldrig, hvad folk bruger
såden en fjernbetjening til, vel?
satte hun med lige så alvorlig mine trumf på.

Øhhh, det havde jeg sgu heller aldrig tænkt over.

Jeg mener, folk bruger vel fjernbetjeninget til
at betjene fjernsynet med, eller hva`?

Siden har jeg grublet over alternativ anvendelse af fjernbetjeninger:
Kan man smøre madder med fjernbetjeningen?
Kan man bruge fjernbetjeningen
som erstatning for tøfler?
Som svamp?
Eller til at åbne vin med?

Jeg er stadig ikke kommet på noget, der kan gøre fjernbetjeningen så ulækker, at jeg bør være bange for at bruge den til dens oprindelige formål.

Men gæstens bemærkninger har gjort indtryk - nu overvejer jeg altid lige et par sekunder om jeg ikke bør folde et lommetørklæde over fjernbetjeningen inden jeg bruger den.

Og måske har en ræv oppe ved Ledro-søen rørt
ved fjernbetjeningen
- og så er den jo helt gal...

Sylle-Gylles citat-samling >>

24.7.2007:
Fra en dansk-italiensk veninde
Fjernbetjeningen i min svigermekaniks hjem er pakket ind i det der gennemsigtige køkkenfilm, for så behøver man ikke gøre fjernbetjeningen ren; filmen skal bare skiftes ud engang imellem!!! Stik lige den!!!

SYLLE-GYLLE 10 - 23.05.2007

CRIMEN SOLLICITATIONIS
Se hvordan den katolske kirke med Pave Ratzinger i spidsen
systematisk dækker over pædofile præster.
BBC-program fra 2006, som i første omgang blev forbudt
tv-værten Michele Santoro at vise i italiensk fjernsyn

(Åbner i nyt vindue - engelsk tale)

(good news!)

Verdens største hamburger? World´s largest burger? >>

Kan også fåes med Diet Coke....

Kilde: Ekstra Bladet

www.italy.dk:
Kvinde- og mandesager under parasollen:
Motorvej eller skovsti i de nedre regioner
og kampen mod rynkede armhuler og revnede hæle >>

SYLLE GYLLE 2 - 21.1.2007

En hapsdog på Nørrebro i stedet for caffelatte på Sommersko

Fra Fagbladet Journalisten >> om Berlingskes midlertidige flytning til Nørrebro:

»Vi vil gerne tiltrække købestærke læsere,
men det er taberagtigt at bo i Titangade.
Det er et mærkeligt signal at sende,«
siger featureskribent Karen Margrethe Schelin.

Ak, ak, ak!
Journalistik og ikke mindst journalister er ikke, hvad de har været...
De købestærke læsere vil måske ikke have en avis
skrevet på Nørrebro til at ligge på deres morgenbord?
Eller handler det mere om at Berlingskes journalister
føler sig for fine - og for købestærke! - til at færdes på Nørrebro?

Diskussionen om hvorvidt hvidt hvedebrød også skal fjernes fra hylderne var i fuld gang, men stødte på uventet modstand i befolkningen.
Det var sandsynligvis den såkaldte "Kung Fu"-reaktion (også kaldet "Max Bjævermose"-psykose), men planerne om forbuddet er endnu ikke lagt endegyldigt på (sodavands-) is.

Til gengæld var der ingen slinger i valsen, da sundhedskorsridderne (se ovenfor med fed skrift!) hoppede med på bølgen - sic! - og støttede barnepige-korsriddernes kamp for allerede inden sommersæsonen at få indført obligatoriske baderinge- og vinger (på begge arme!) for alle der begiver sig af med havbadning.
En aktivitet, der jo hvert år så længe man husker tilbage,
notorisk har været skyld i adskillige tragiske drukneulykker...

Sundheds-korsridderne risikerer dog ikke at blive
arbejdsløse på grund af de mange resultater i 2007.

"2008 kampagnerne" skal for alvor gøre folkesundheden til det vigtigste tema:

De få tilbageværende rygere skal fratages deres offentlige sygesikring, og for personer med en BMI over 25 (De fede!) skal der indføres lovpligtig motion.
Der skal naturligvis grundlægges en styrelse med tilhørende kontrollører, der kan udskrive bøder til de asociale borgere, der ikke beviseligt
har gået de obligatoriske 10.000 skridt dagligt.
Et andet forslag taler om skatterabatter til dem,
der melder dovne naboer, venner og slægtninge.

Og sådan fortsatte det, indtil alle levede længe,
uden at have nogen grunde til at gøre det!

PS:
Privatbilisme (2 biler til ALLE danske familier NU), flere udlandsrejser med forurenende fly, indkøb af endnu flere teknologiske apparater importeret fra den anden side af kloden, produceret af underbetalte slaver og transporteret af skibe under Panama-flag, der ikke hæmmes af miljø- og arbejdsmarkedsreguleringer, større boliger og sommerhuse til alle (NU!), import af mere underbetalt østeuropæisk arbejdskraft samt øget eksport af smør, fed bacon og snaps.
Selv for korsriddere og barnepiger er der en grænse...

PPS:
Husk at bruge elsparepærer!
Så har du betalt aflad for, at du tilhører et af de industrilande, der tegner sig 70% af verdens energiforbrug, 75% af verdens metalforbrug og 85% af verdens træforbrug, og at DU hvert år udleder dobbelt så meget CO2 som en borger i et uland.

Har du stadig dårlig samvittighed,
så køb en ikke-eksisterende ged eller to i Afrika...