Retur til
Sylle-Gylle <<



~~~~ Sylle-Gylle ~~~~

...et web-eventyr...
1: Hvordan Rune lavede sit web - http://latin-amerika.dk/
2: Hvordan tjener jeg penge på italy.dk
3: Hvem kan lave dit web billigt




1:
RUNE:

Vi har efter at have brugt tid på en argentinsk webdesigner brugt et par programmører.
Og arbejder nu med en ung dygtig argentiner, der skal holdes lidt i ørene.
Men han får, efter argentinske forhold, under en tusse om måneden for at vedligeholde og ting, vi beder ham om. Som at sætte annoncer ind mm.
Vi bruger et gratis og godt og brugervenligt system, Joomla, som du selv kan lære på to dage.
Og som er dejligt overskueligt.
Med flere brugere til samme web hvis du har brug for det.
Det er gratis.
Vi har brugt lang tid på at udvikle designet og er med dette i "hånden" gået til vor programmør, der så har sat det online.
Og i dag, et par mdr efter kickoff, bruger vi ikke særlig lang tid ugentlig på at opdatere.
Faktisk kun forside og nyheder mens andre sider står for sig i flere uger ad gangen.
Vi går meget snart ud og tilbyder annonce-bannerplads til hundredevis af kunder i DK og Latinamerika.
Men har villet vente til det rigtige tidspunkt, ift sitet og aktualiteten.
Vores faste udgifter er altså under en tusse per md for en dygtig programmør.
Meeeen, de hænger ikke på træerne.... så led godt før du giver dig i lag med nogle, der jo ikke partout skal være/sidde i Italien.
Rune V. Harritshøj
Corresponsal en Sudamérica / Correspondente em América do Sul Sydamerika-korrespondent
www.latin-amerika.dk


2:
Hvordan tjener jeg penge på italy.dk:

1:
GOOGLE ADSENSE

- der er ingen vej udenom GOOGLE!!!:
De første 3-4 år tjente jeg INGENTING på mit web...
(Prøvede faktisk Tradedoubler og andet - uden eller småt småt resultat)
Ok, jeg "tjente" synlighed og fik f.eks. guide- og researchopgaver via web,
men tjente ikke decideret på sidevisninger som i dag.

(Og må så bide vreden i mig, når folk i dag bemærker
"jamen, så tjener du penge på ingenting at lave i dag",
når de hører, at google-dollars "ruller ind" hver dag... hrrmmppfff!!!)


- I april 2005 hørte jeg om "Google AdSense"...

Jeg meldte mig til.
Lavede mine "reklamescripts" (det er enormt nemt!),
satte det på nogle få af siderne på www.italy.dk, og glemte så alt om det,
indtil jeg klikkede ind på min "AdSense-konto" et par måneder senere:
- der stod 170 US-Dollars til udbetaling...

HALLØJSA
- så blev der sat scripts ind, tre stk. maks pr. side,
på ALLE sider - det gik en del af sommeren med!!!

Siden har jeg for første gang i mit italienske liv haft fast
- omend sæsonbetinget (november-december er sløje Italiens-måneder!) - løn.
Hvor meget - hmmm - forretningshemmelighed...!!!

Men lad os sige, at jeg i 2006-2007 vistnok for første gang nåede en indtægt over en normal dansk a-kasse-understøttelse... med Google og bannere tilsammen... og med ca. 1 million viste websider årligt dengang.

Jeg håber at nå op over 2 mill. viste sider i år...
...men konkurrencen (andre sider om Italien, flere websider i det hele taget eller min side for dårlig???) ér større i dag...

2:
BANNERE

Jeg brugte nogle uger på at fabrikere en mailingliste af interesserede (for mit webs vedkommende ferieboligudlejere, vingårde, ejendomsmæglere, sprogskoler, madbutikker og andre Italiens-interesserede, egne kontakter ecc. ecc. jo flere jo bedre).

Jeg lagde ud med 8 bannere (har i dag 10 bannere i toppen af alle sider).

Annoncører binder sig for 6 eller 12 måneder ad gangen - kan i dag stort set ikke slippe af med de faste annoncører (et luksusproblem, men vel også et bevis på, at annoncerne virker!) - så jeg har lige pt. en venteliste af banner-annoncører.

Bannerprisen - forretningshemmelighed!!!
- giver også rabatter til dem, der har været med hele vejen - lad os sige fra 40 € pr. måned pr. banner OG priserne stiger i år efter at have været stabile i de seneste to - arrgghhh! - kriseår.

Derudover har jeg individuelle bannere til de, der inisterere - lige nu f.eks. et lille banner på forsiden og 100 relevante modesider for et udlejningshus i Toscana - priser er også individuelle, denne reklame koster f.eks. € 250 for 12 mdr.

3:
LIDT "SEO-TIPS"
"Search Engine Optimization"
ér kodeordet for at være synlig på web.

De over 100 "google-parametre" for webplaceringer skulle efter sigende være hemmeligholdt lige så godt som Coca Cola- eller Fernet Branca-opskriften...
og der skrives bøger, mange!, om netop det i dag... (Mikkel DeMib er én af danske guru´er på det område - http://www.demib.dk/ - spændende og nyttig læsning!)

Mine beskedne erfaringer med SEO:

A: OVERSSKRIFTEN
på hver webside - ikke i "teksten" - men i det blå felt allerøverst i din browser
(EKS - på Runes side på http://www.udenrigskorrespondenter.info/rune_argentina.htm står der "Rune Harritshøj Buenos Aires/Argentina www.udenrigskorrespondenter.info - danske freelance journalister i udlandet")
SKAL indeholde så mange relevante "nøgleord" som muligt...

B: NØGLEORDENE i html-delen

(den "skjulte bagside af dit web")
skal naturligvis også afspejle både sidens indhold, men også websites overordnede indhold...
(EKS - på alle mine sider står der naturligvis "italien, ferie, pasta" og en del andre overordnede nøgleord - men overdriv ikke. Det siges at 50-60 nøgleord er "google-grænsen", men det vides altså ikke helt bestemt.)

C: OPDATERING
Lasagna- og Tiramisu-opskrifterne er blandt de meget sete sider på mit web
- men der er jo masser af opskrifter på de to retter på web.
Jeg har noteret, at når jeg "ændrer et komma" og dermed altså onliner en "ny" - en opdatereet - side ofte (ca. et par gange om måneden), så spurter MINE sider op på Google - i det hele taget er jeg sikker på at "opdatering" er et af de tunge Google-parametre.

D: STATISTIK
Din provider vil give dig adressen til et online-kontrolpanel for dit web, der også viser statistik:
Brug den til at lære din målgruppe at kende - der ér f.eks. alt for lidt om Syditalien på mit web (for lidt om ALT!), men det er faktisk en statistik-baseret beslutning, at jeg hellere opdaterer siderne med Firenze, Venedig og Milano - danskere søger mere på dem...
Rom er også nedprioriteret - min ven Helges www.rom-guide.dk
vil jeg aldrig kunne konkurrere med - vi linker i stedet til hinanden :-)

Man kan på Google gå ind og se lige nøjagtigt hvilke ord danskere søger - det trik vender jeg lige tilbage med en dag ingen længe - lærte det på et kursus for nyligt... men skal lige øve mig lidt selv først...

E: GOOGLE - igen - igen - igen - vær ven med dem!
På mit web-søgnings-kursus for nylig spurgte læreren hvilket ord, der var gået igen i alle "tricks" for at søge effektivt på web - GOOGLE!!!
Det gælder altså også når du skal synliggøre dit web
- så smid som jeg også en intern Google søgemaskine ind på din forside - så kan Google bedre lide dig!

Der ér ingen vej udenom Google - og ja, jeg er altså "betalt" for at sige det...

Fordelen ved Google AdSense er også, at når de kan, så er det relevante annoncer - altså annoncer for ferieboliger på DINE ferieboligsider - annoncer for rejser til Firenze på Firenze-siderne ecc.


(Den anden vej - fra annoncørens side:
Jeg bestyrer et web for en schæferhunde kennel.
Lige nu har avleren Google reklamer for 0,5 euro om dagen - når hans reklamekampagne er suspenderet ryger han på søgeresultats side 4 eller 5.
Med 0,5 euro om dagen er han ALTID på første side - og når han sætter det daglige beløb til 8-10 euro (i hvalpesæsonen!) er han blandt de første tre.
I dag koster det 80 euro om dagen for en italiensk schæferhunde-avler ALTID at få sin annonce på en side, hvor kodeordet "schæferhund" er med OG være blandt de første søgeresultater, når der søges "pastore tedesco"- blot for at understrege Googles potentiale)


F: Indhold
Google er stadig så vidt vides "tekst-følsom" - derfor har sider lavet i Flash eller andet smart f.eks. svære at få op i søgeresultaterne...

Jeg er nok også selv oldfashion - jeg tror på tekst!!!


Og tror fuldt og fast på, at "teksterne" er med til at få folk til at komme tilbage til mit web.

For at bruge Tiramisu igen:
Der er sikkert 1778 opskrifter på den ret på dansk på web, men kun på min side med opskriften får brugerne også historien om opskriften.
Jeg har som mål, at brugerne af mine sider skal have "merværdi i tekst og viden" i forhold til den side, der "bare" har opskriften" - der SKAL efter min mening være MERE at hente på mine sider end på de andre, hvadenten det er Tiramisu eller Milano, du har søgt efter...
(Et mål, ved godt, der ligger mange "tynde" sider også på mit web, men et mål, altså... :-)

G: LINKS fra andre sider...
Jo flere websider, der linker til dig, jo mere seriøst tager Google dig.
Sig aldrig nej til linkbytte.
Jeg hár sagt nej - til pornosider - men har f.eks. i nogle år fået 1.000 kr. om året for en "skjult" reklame til en "spilleside": Linken var nederst på min forside, men teksten kunne ikke se da den havde samme farve som baggrunden - men det ville de altså alligevel gerne betale 1.000 kr. for, fordi links fra andre webs ér vigtige.

H: DELE ARTIKLER OP?
I kender det - en artikel i f.eks. BT kræver ti sidevisninger - det giver besøgende (og dermed google-cents i kassen...) - men jeg spørger mig, om det ikke også irriterer læseren - hvad mener I?

I: UDVIKLING

- mine fremtidsplaner med www.italy.dk:

VIDEO:
Skal få råd til et kamera og et klippeprogram (nogen anbefalinger til en ikke alt for tekno-skrap hjerne???) - og så skal der produceres både "visuelle guider" men også "I køkkenet i Via Plana"..

PDF-GUIDER:
mod betaling eller gratis - f.eks. download italy.dk´s Milano-guide på 30 sider
Andre gode ideer...?



3:
I min postkasse myldrer det med tilbud på at får designet moderne websites (jeg er jo totalt gammeldags med mine .htm-sider, mine hjemmelavede fotoalbum og fravære af et CMS-system (Content Management System - der går opdatering, links ecc meget nemmere)
Her et eksempel på sådan en reklame:
Website Design & Development:
We are a China based experienced and well established web design studio specializing in website design and e-commerce development.
With our team's combined experience in graphic design, website development, Flash animation and e-commerce programming, you can be confident that whatever your project demands, our web developers can deliver on time and on budget!
Core offerings:
Business website design
Business website redesign
Flash website design
Flash website redesign
Ecommerce website design
Ecommerce website redesign
Company website design
Company catalog design
Company logo design
SEO service
ERP Solutions
Pls check our website to see our portfolios.
Best regards, Jonathan Jonathanoosan Information
Technologies Website Team Contact: ibjonathan@yeah.net
   


charlotte sylvestersen - info@italy.dk >